Carsten Jensens Sten

pederfrederik

Blog anmeldelse af Peder Frederik Jensen.

Det første der slog mig var, at Carsten Jensen i sin nye roman, gigaroman Den første sten, var ved at skrive en slags ny Captain Kurtz frem. Det er svært ikke at afsløre noget afgørende fra bogen, hvis jeg skal skrive hvorfor, men bogen trækker på et afgørende sted på Conrad og måske i endnu højere grad på Coppolas oberstportræt – mennesket, som retfærdigondt. Jeg læser romanen, som en slags forsøg på at placere det ufattelige ved vores handlinger, vores totale afstumpethed, et nyt sted – simpelthen at flytte brikkerne på det store ondskabskort, som Bolaño i øvrigt også gør, for at vi endnu engang gennem litteraturen må konfrontere os, med vores umulige omgang med vores medmennesker.

Jensens bog er en totalomgang, og derfor holder min første læsning eller præmis ikke hjem, da den skrifter retning, men hele vejen igennem, oplever jeg et stort, bevidst og intelligent opgør med den brutale uvidenhed og mangelfulde ansvarsfølelse, der definerer krig til hver en tid. Altså, det at man som soldat tror man gør en forskel for eksempel, når man som i Afghanistan deltager i noget, der er meget større end ens lille verden, eller det at man som “ansvarsfuld” politiker, taler brutaliteten op og hyklerisk undlader at tage anvaret, når man har destabiliseret verden endnu mere end den var i forvejen.

Jeg er rigtig glad for den bog! Den fremstår som en stor roman med stor vilje til at ville noget andet og mere. Det kan jeg kun billige.

Anmeldelser

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: